Strategi for jordhåndtering

I udvikling af byområder er potentialet for bl.a. miljømæssig optimering er stort. Der vil der være tale om trecifrede million beløb. Hvis gevinster af denne størrelse skal høstes, skal der en overordnet ledelse af arbejdet til. Et afgørende værktøj er den strategiske tilgang.

Med en strategi til jordhåndtering tager f.eks. en kommune eller en stor byherre en ledende position for at understøtte udviklingen, ved at finde og understøtte udvikling af projekter som har gavn af bæredygtig jordhåndtering. Med dette overblik kan den ledende part sikre, at de nødvendige administrative procedure er gennemført, og at de enkelte bygherrer kan agere i forhold til de muligheder, som prioriteres.

Det er helt afgørende for en langsigtet succes med genanvendelse af overskudsjord at kommunerne sætter sig for bordenden af dette arbejde. Erfaringer fra arbejdet med bl.a. projektet i Vinge har vist at der i ”almindelig” byggesager er en relativ begrænset værditilvækst ved at arbejde med genbrug af jord. Derimod har det vist sig, at der er endda mere betydelige beløb at spare og miljøgevinster at hente på god jordhåndtering, hvis man ser på f.eks. byudviklingsområder samlet.

En strategi for jordhåndtering skal således sikre, at der inden for et geografisk område er de bedst mulige rammer for genanvendelse af overskudjord.

Værktøjer

  • Jordspil (pdf)

    Jordspillet er et procesværktøj, som udfordre alle parter i jordhåndteringen på deres almindelige praksis ved at skabe forståelse for de udfordringer og mulige løsninger, der er.

  • Mulighedskatalog (pdf)

    Mulighedskataloget kan give overblik over et stort antal af mulige projekter, der kan få gavn af overskudsjord.

  • Strategi for jordhåndtering (pdf)

    Strategi for jordhåndtering er et overordnet ledelsesværktøj for især kommunerne. Det er et værktøj på linje med andre strategier og politikker, men det kan gøres meget operativt.