Jord har historisk set været et billigt, men værdifuldt byggemateriale – fra byggesten og mørtel af en ren lerjord i byggeriet over til forskellige typer af råjord til indbygning i landskaber, diger, støjvolde og vejbyggerier.
Ressourceknaphed og klimabelastning har ført til innovation i form at eksperimenter med ny brug af ubrændt lerjord som byggemateriale i nye byggerier, og som helt eller delvist bygger på genfunden historisk viden. Det har også ført til eksperimenter med komprimering og kalkstabilisering af opgravet overskudsjord til fx støjskærme og vejbyggerier, der traditionelt trækker på mange jomfruelige råstoffer.
Erstatning for jomfruelige råstoffer
Udover de nævnte findes også andre typer og anvendelser, men fælles for dem alle er, at opgravet jord gennem en række årtier været betragtet som affald og i høj grad er blevet erstattet af jomfruelige råstoffer som grus og sand. I takt med, at disse råstoffer bliver en mere og mere begrænset ressource, har synet på opgravet jord ændret sig i nyere tid, og betragtes i stigende grad som en værdifuld ressource, som i en lang række af de nævnte anvendelser kan erstatte jomfruelige råstoffer. Dertil kommer, at flytning af opgravet jord og brænding af lerjord til klassiske mursten udleder store mængder af drivhusgasser, primært CO2, der belaster klimaet.
Lerjord som byggemateriale
Gennem historien har mennesker brugt jord til at bygge rum og skabe en følelse af sted. Jord er uden tvivl det ældste byggemateriale i menneskets historie, og selv i dag bor omkring 1,7 milliarder mennesker i bygninger lavet af jord. Jord er også det mest udbredte materiale, vi har til rådighed på planeten, og den del af jorden, vi bruger til byggeri, går ikke ud over landbrugets behov (vi bruger ikke muldjorden).
Eksempler på jordbyggeri findes over hele verden og i en række markant forskellige teknikker. Disse teknikker er sandsynligvis udviklet som følge af forskellige jordtyper og klimatiske forhold samt de teknologier, der var tilgængelige for de enkelte kulturer på udviklingstidspunktet.
Figuren viser 12 produktionsteknikker, der relaterer sig til fire stadier af fugtindhold i lerjorden, DRY, HUMIDM, PLASTIC og LIQUID.
Kort defineret er teknikkerne følgende:
- Udgravet rum (dug-out)
- Jorddækket rum
- Opfyldning
- Skårne blokke
- Komprimeret jord
- Direkte formgivning
- Stablet jord
- Støbt jord (i forme)
- Ekstruderet jord
- Hældt jord
- Klinet jord
- Halm og ler
De mest almindelige historiske eksempler på disse 12 teknikker er adobe (formet), CEB og stampet jord (komprimeret), cob (stablet) samt bindingsværk med lerklining (klinet)
Kilde: Technique Overview - Auroville Earth Institute
Hvorfor lerjord som fremtidens byggemateriale i Danmark?
Også i Danmark har vi historisk set brugt ler i byggeriet ved hjælp af en række forskellige byggeteknikker, herunder lerklinede tavl i bindingsværksbyggeri, ubrændte lersten og som stampet lerjord med og uden naturfibre. Interessen faldt dog i takt med industrialiseringen og betonens indtog og udbredelse. I dag, oplever materialet en global renæssance, især i lande som Tyskland, Schweiz og Frankrig, hvor moderne arkitektur og forskning går hånd i hånd.
Samtidig vokser behovet for lokale, klimavenlige byggematerialer. Her er anvendelsen af træ ofte i fokus, men meget kommer fra udlandet og kræver transport over lange afstande. Danmark har begrænsede skovressourcer, mens lerjord findes næsten overalt – og ofte er tilgængelig lige dér, hvor vi bygger.
Anvendelse af beton betyder stor udledning af CO2 i produktionen, og naturens ressourcer som sand og grus under pres. Prognoser viser, at Danmark kan stå over for reel mangel inden for de næste 30 år (INRAG, 2018).
Ved at anvende overskudsjord, der frigøres i stort omfang i forbindelse med byggeri og anlægsarbejde – omkring 15 millioner tons om året (Nordisk Ministerråd, 2021: Survey of the emergence and use of naturally occurring materials) – kan vi både mindske mængden af affald og reducere materialetransporten. En stor del heraf er moræneler, som i dag primært anvendes til vejfyld og støjvolde, men som i mange tilfælde vurderes at være velegnet til stampet lerjords byggeri.
Kilde: Udviklingsprojektet Leralliancen.
Videndeling om jordbaserede byggerier
De nye (eller genfundne) anvendelser af jord er stadig under udvikling i Danmark, men materialet viser spændende perspektiver i forhold til byggeriets bæredygtighedsdagsorden, og danner derfor afsæt for et årligt symposium, arrangeret af Region Hovedstaden i samarbejde med Bygherreforeningen. Hidtil har især industrialiseret, lerbaseret byggeri være i fokus, og her er flere europæiske lande som Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Frankrig længere fremme end Danmark, men der findes en række gode og fremadskuende pilotprojektet rundt om i Danmark, der også er værd at lægge mærke til og følge i de kommende år.
Videooptagelse af symposium 2025
Hvis du interesserer dig for emnet, ligger der en videooptagelse af symposiet i 2025 her
Referencer
Udenlandske lerjordsaktører
- https://www.lehmtonerde.at/en/start/
- https://boltshauser.info/en/
- https://bcmaterials.org/
- https://www.gbd-pta.com/en/company/
- https://www.cycle-terre.eu/en/
- https://www.terrabloc.ch/
