Lovgivning og eksempler på tilladelser

I forbindelse med jordhåndtering er der en del lovgivning man skal være opmærksom på. En ejendom kan være områdeklassificeret eller kortlagt på V1- eller V2-niveau. Så stilles der forskellige krav til analyser, tilladelser mm. Det er desuden væsentligt at inddrage kommunen så tidligt som muligt, så det kan afklares, hvilke krav de vil stille i forbindelse med jordhåndteringen. Kravene kan handle om f.eks. analyseparametre og analysetæthed for jordanalyser. Det kan desuden være at kommunen har kendskab til andre projekter i kommunen, som man kunne udveksle jord med.

Ring til kommunen, når I har et projekt

Derfor: når du har en ide til eller projekt med genindbygning og anvendelse af jord, så kontakt den kommune hvor jorden skal anvendes og få hjælp til, hvad der skal til.

I disse afsnit kan du finde oplysninger om, hvilke ansøgninger og tilladelser der skal til ved håndtering af jord:

Søg information hos kommuner og regioner

Både kommuner og regioner har hjemmesider, hvor der kan findes god og opdateret information om jordhåndtering, søg f.eks. Jordflytning på Roskilde.dk.

Information om lovgivning på Jordhåndtering.dk er kun orienterende og derfor er det en god idé at søge information om jordflytning mv. på hjemmesiden hos den kommune, hvor dit projekt skal udføres, ligesom opdateret lovgivning bør søges på Retsinfo.dk. Hvis dit projekt udføres på en forurenet ejendom, er det en god idé at søge information hos regionen, samt drøfte projektet med regionen inden det sættes i gang.

Områdeklassificering

Langt de fleste byområder er områdeklassificerede, hvilket betyder at det forventes, at jorden er lettere forurenet. Ofte er jorden også ren. Se, hvilke områder der er områdeklassificerede.

Hvis man skal bortkøre jord fra områdeklassificerede arealer, skal der som udgangspunkt foreligge en analyse pr. 120 tons og der skal foreligge en ren prøve pr. 50 m² af overfladen af de intakte aflejringer (søg efter Jordhåndteringsbekendtgørelsen på Retsinformation.dk). Dog skal der udtages en prøve pr 30 ton hvis jorden skal anvendes/bortskaffes som ren jord. Bemærk, at det projekt som skal modtage jorden, kan have selvstændige krav til analyseparametre og prøvefrekvens mv.

Jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til kommunen. Kommunen kræver ikke at godkende og anvise jorden til et bestemt modtageanlæg. Dog er praksis den, at kommuner ofte kræver anvendelse af bestemte IT-systemer til at anvise jorden.

NB: ofte vil større anvendelsesprojekter have egne tilladelser. Og kun hvis det er kapitel 5 miljøgodkendelser, er der tale om ”godkendte modtageanlæg”. Derfor skal kommunen som udgangspunkt næsten altid ind og anvise jorden – lige meget hvor den kommer fra.

Arealer i landzone er generelt ikke omfattet af områdeklassificering. Her kræves som udgangspunkt hverken analyser eller anmeldelse til kommunen. Parterne aftaler indbyrdes om eventuelle analyser mv. med den enkelte jordmodtager.

Her kan kommunen spille en væsentlig rolle, og f.eks. har kommunerne i Region Sjælland vedtaget fælles retningslinjer for udlægning af jord, ligesom f.eks. Roskilde kommune har et udarbejdet et administrationsgrundlag for terrænregulering, søg på Forurenet jord og jordflytning på kommunens hjemmeside: roskilde.dk.

Når jorden skal graves op

Nedenfor er beskrevet de tilladelser og undersøgelser, der kræves i forbindelse med opgravning af jord fra en ejendom som flyttes til en ny ejendom.

Inden jorden graves

Kommunens jordregulativ skal følges.
Det kan ofte være en god idé at anbefale projektudviklere, rådgivere mfl.  at starte med at undersøge jordens historik og foretage analyser, så der etableres et godt grundlag for en jordhåndteringsplan der – så vidt muligt – kan skabe jordbalance i projektet.

Flytning af jord bort fra en ejendom

Jordflytning fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til kommunen efter reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen (søg efter Jordflytningsbekendtgørelsen på Retsinformation.dk).

Til anmeldelse af jordflytning anvender nogle kommuner JordWeb eller Flytjord.dk, mens andre har et elektronisk skema. Tjek kommunens hjemmeside for oplysninger om, hvordan de gerne vil have jorden anmeldt.

Kortlagte grunde - V1 og V2

Undersøg om ejendommen er kortlagt på Vidensniveau 1 (V1) på baggrund af mistanke om forurening på lokaliteten eller på Vidensniveau 2 (V2), hvis der er konstateret forurening. Regionenerne er myndighed for denne kortlægning. Se kortlagte arealer

Hvis ejendommen er kortlagt, kræver jordarbejde og jordhåndtering en tilladelse fra kommunen, inden der igangsættes byggeri eller anlægsarbejder på grunden. Dette fremgår af Jordforureningslovens §8 (søg efter Jordforureningsloven på Retsinfo.dk).

Hvis ejendommen ikke er kortlagt og der konstateres forurening under gravearbejder, så skal arbejdet stoppes. Kommunen skal herefter give tilladelse til det videre arbejde. Det kan derfor være en god ide at starte med at undersøge jordens historik og foretage analyser, selvom ejendommen ikke er kortlagt.

Jordarbejde på kortlagt ejendom

Hvis der skal foretages jordarbejder en kortlagt grund, skal der som udgangspunkt fremsendes en §8-ansøgning til kommunen, hvori det beskrives hvorledes jorden tænkes håndteret. I §8-tilladelsen vil kommunen (og regionen) fastsætte krav til jordhåndteringen.

Som udgangspunkt skal der foreligge en analyse pr. 30 tons jord der skal håndteres på en kortlagt grund, samt en ren prøve pr. 50 m2 af overfladen af de intakte aflejringer. Hvis det drejer sig om store mængder, fra et område med ensartet historik kan myndighederne i visse tilfælde acceptere en nedsat analysefrekvens.

Vær opmærksom på, at det kan tage op til 3 måneder, fra sagen er fuldt belyst til, at tilladelsen kan gives. Det skyldes blandt andet, at § 8 tilladelsen skal i høring hos Regionen, som har 4 uger til at give høringssvar. Ved store byggeprojekter eller i tilfælde af komplekse forureningen kan sagsbehandlingen tage længere tid

Indbygning af lettere forurenet jord - miljøbeskyttelseslovens §19

Hvis et projekt kan udgøre en risiko for forurening af jord og grundvand (men ikke er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven som vedrører miljøgodkendelser af forurenende virksomhed) eller af genanvendelsesbekendtgørelsen, kan projektet kræve en tilladelse efter §19 i Miljøbeskyttelsesloven (søg efter Miljøbeskyttelsesloven på Retsinformation.dk). Ansøgningen skal beskrive projektet, jordens forureningsgrad, opgravningssted, stedets historik, analyser samt indeholde en risikovurdering overfor jord og grundvand.

Et eksempel på projekt: Opfyld af en udgravning med lettere forurenet jord efter fjernelse af fx fundamenter/kælderopfyld/hulopfyld efter fjernelse af jordforurening mm.

Genanvendelsesbekendtgørelsen

Hvis projektet ikke er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, kan det i stedet være omfattet af Restproduktbekendtgørelsen (søg efter Restproduktbekendtgørelsen på Retsinformation.dk). Bekendtgørelsen omfatter bl.a. jord som kun er forurenet med tungmetaller (bl.a. bly, nikkel og kobber).

Projektet skal anmeldes og opfylde kravene der er angivet i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Eksempel på et projekt, der er omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen kunne være: Tungmetalforurenet jord til bygge- og anlægsarbejder.

Miljøbeskyttelseslovens §33 (kapitel 5) - anlæg som kræver en miljøgodkendelse

Når du har et jordprojekt, skal du vurdere, om projektet er omfattet af miljøbeskyttelsesloven. En Støjvold er fx en listevirksomhed som reguleres efter §33 i miljøbeskyttelsesloven – et anlæg som nyttiggør ikke-farligt affald. Overskudsjord indikerer, jorden er i overskud og at indehaveren af den grund skiller sig af med den. På den baggrund anses jorden som affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Nedenfor opridses, hvilke ting du skal vurdere i forhold til dit jordprojekt (i nævnte rækkefølge).

Kræver projektet en miljøgodkendelse?

Tjek godkendelsesbekendtgørelsen (LINK) for nedenstående tre virksomhedsbeskrivelser.

• K206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald.
• K212: Mellemlager eller omlastning for ikke farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller der mellemlagres i mere end 4 containere. Dette kan være mellemlager eller jordhotel.
• K201: Farligt affald: Anlæg, der nyttiggør jord som klassificeres som farligt affald efter affaldsbekendtgørelsen.

Jord som modtages fra andres projekter er affald, HVIS jorden ikke kan anvendes i umiddelbar forlængelse af opgravningen, og HVIS den evt. mellemlagres på ubestemt tid. Projekter som modtager udefrakommende jord kan f.eks. være støjvolde, mellemlagre for jord, jordhoteller, diger, bygge/anlægsarbejder.  

Jord som modtages fra andres projekter er ikke affald, HVIS jordproducenten allerede på opgravningstidspunktet har en aftager af den uforarbejdede jord og HVIS jorden kun oplagres i en kort tidsbestemt periode inden den tages i anvendelse.  

Krav til ansøgning: Ansøgningen skal opfylde krav jf. Godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår.

NB: I visse tilfælde kan betegnelsen projektjord anvendes (i stedet for betegnelsen overskudsjord), nemlig når jord fra et projekt kan anvendes til nyttige formål indenfor projektet eller i et andet projekt. Dermed er jorden ikke i overskud (og ikke affald).

Miljøvurderingsloven / VVM-screening

Forud for etablering skal anlæg til bortskaffelse af affald VVM-screenes jf. Miljøvurderingslovens regler (søg efter Miljøvurderingsloven på Retsinfo.dk). Dette gælder uanset, om jorden er forurenet eller ren, da der blot skal være tale om affald. Al overskudsjord fra byggeprojekter er affald. Afgørelsen skal foreligge før der kan meddeles godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. For anlæg til bortskaffelse af affald: Kontakt den kommune, hvor jorden skal anvendes, og få deres vurdering af, om projektet kan betragtes som et anlæg.

Ændring af terrænhøjder er reguleret af Byggelovningen. Hvis projektet giver anledning til ændring af terræn så kontakt byggesagsafdelingen i den kommune, hvor jorden skal nyttiggøres.

I situationer med jordforurening skal Regionen høres i forhold til om projektet fordyrer eller vanskeliggør en eventuel senere offentligt finansieret indsats.

Hvis der i projektet konstateres jordforurening, skal kommunen og regionen orienteres, hvilket bl.a. kan medføre projektændringer og at ejendommen bliver kortlagt af regionen.

Genanvendelse af slagger

Genanvendelse af slagger er underlagt streng miljøregulering. Hvis man ønsker at genanvende slagger, skal det ske efter reglerne i Restproduktbekendtgørelsen (søg efter Restproduktbekendtgørelsen på Retsinfo.dk).

For et jordparti på op til 5000 tons slagge gælder, at der skal udtages 50 delprøver på hver 2 kg, som sammenblandes til 1 prøve (100 kg) som så analyseres. Prøven deles i to, hhv. en faststofanalyse og en eluatanalyse.

Såfremt der er udført de ovennævnte undersøgelser af slaggerne, og koncentrationerne ligger under kriterierne, kan slagger anvendes til fx bærelag under asfaltbelægninger eller lign.

Vær opmærksom på, at myndighederne sandsynligvis vil forureningskortlægge (V2) arealer, hvor der er udlagt slagger

Fuldmagt fra ejer

Nogle tilladelser kræver fuldmagt fra ejeren af grunden. Dette gør sig gældende ved følgende tilladelser:

• §33 Tilladelse meddeles til driftsherren
• §19 meddeles til grundejer
• §8 meddeles til grundejer

Miljøgodkendelser

Når du har et jordprojekt, skal du vurdere, om projektet er omfattet af miljøbeskyttelsesloven. En Støjvold er fx en listevirksomhed som reguleres efter §33 i miljøbeskyttelsesloven – et anlæg som nyttiggør ikke-farligt affald. Overskudsjord indikerer, jorden er i overskud og at indehaveren af den grund skiller sig af med den. På den baggrund anses jorden som affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. En plads, hvor der sorteres eller stabiliseres jord, kan ligeledes være reguleret efter Miljøbeskyttelsesloven.   

Det væsentlige er for at projektet skal reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven er om jorden er affald eller ej.  

Nedenfor opridses, hvilke ting du skal vurdere i forhold til dit jordprojekt (i nævnte rækkefølge).  

Tjek godkendelsesbekendtgørelsen (søg efter Godkendelsesbekendtgørelsen på Retsinformation.dk) for nedenstående tre virksomhedsbeskrivelser.  

• K206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald.  

• K212: Mellemlager eller omlastning for ikke farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller der mellemlagres i mere end 4 containere. Dette kan være mellemlager(ressourceplads) eller jordhotel.  

• K201: Farligt affald: Anlæg, der nyttiggør jord som klassificeres som farligt affald efter Restproduktbekendtgørelsen (søg efter Restproduktbekendtgørelsen på Retsinformation.dk).  

Krav til ansøgning: Ansøgningen skal opfylde krav jf. Godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår.  

Find inspiration i miljøgodkendelser til nyttiggørelse af jord som affald på Digital Miljøadministration.   

Forside - Digital MiljøAdministration  

Der ligger mange miljøgodkendelser og det kan derfor være en god ide at søge efter anlæg K206, K212 eller K201. Vejledning til at søge:  

Vælg:  

Søg virksomheder/Søgemuligheder/Vælg fane Virksomhed/Vælg Aktiviteter/Fremsøg fx K206/Tryk Søg.  

Herefter kan man se ”Vis resultater”. Da der ligger mange miljøgodkendelser kan det være en ide at sætte et datofilter på så fx de nyeste afgørelser om K206 vises. Dette gøres under ”Offentliggørelser”. OBS på at søgeresultatet ikke kun er K206. Der kan efterfølgende sorteres på ”Hovedaktivitet”. Dog vær opmærksom på, at K206 nogle gange gives som en biaktivitet. 

Vælg virksomhed, tryk ”Vis”, under ”Afgørelser” find Miljøgodkendelse og tryk ”Vis”. Der er kun krav om, at Miljøgodkendelser efter oktober 2017 skal være tilgængelige.