Lovgivning og eksempler på tilladelser

Som myndighed på jord skal man være opmærksom på, at byggebranchen ofte ikke er professionaliseret i forhold til jordhåndtering, og slet ikke i forhold til genanvendelse af jord. Det er aldrig jordhåndteringer der er dimensionerede for et bygge- og anlægsprojekt, og i de fleste projekter anses jord for at være et problem. Derfor er der behov for som minimum at inspirere projektudviklere til at arbejde seriøst med dette. Planlæggere og jordmiljømedarbejdere har derfor en helt særlig rolle i at skabe opmærksomhed om denne problemstilling og for, at der kan skabes de rigtige rammer for genanvendelse.

I de følgende afsnit kan du finde oplysninger om, hvilke ansøgninger og tilladelser der skal til ved håndtering af jord:

I disse afsnit kan du finde oplysninger om, hvilke ansøgninger og tilladelser der skal til ved håndtering af jord:

Områdeklassificering

Langt de fleste byområder er områdeklassificerede, hvilket betyder at det forventes, at jorden er lettere forurenet. Ofte er jorden også ren. Se, hvilke områder der er områdeklassificerede.

Hvis man skal bortkøre jord fra områdeklassificerede arealer, skal der som udgangspunkt foreligge en analyse pr. 120 tons og der skal foreligge en ren prøve pr. 50 m² af overfladen af de intakte aflejringer, se jordflytningsbekendtgørelsen. Dog skal der udtages en prøve pr 30 ton hvis jorden skal anvendes/bortskaffes som ren jord. Det jordprojekt som skal modtage jorden, kan have selvstændige krav til analyseparametre og prøvefrekvens, som skal følges.

Jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes, og loven kræver ikke at kommunen godkender og anviser jorden til et modtageanlæg. Dog er praksis den, at de programmer som anvendes til at anvise jorden kræver at kommunen accepterer.

NB: ofte vil disse genanvendelsesprojekter have deres egne tilladelser. Og kun hvis det er kapitel 5 miljøgodkendelser, er der tale om ”godkendte modtageanlæg”. Derfor skal kommune som udgangspunkt næsten altid ind og anvise jorden – lige meget hvor den kommer fra.

Hvis man arbejder på et landområde eller et andet areal som ikke er omfattet af områdeklassificering, skal man finde ud af hvor man kan komme af med jorden, og så lave aftale med dem om modtagekrav. Det er en god idé at inddrage kommunen i denne proces.

Når jorden skal graves op

Nedenfor er beskrevet de tilladelser og undersøgelser, der kræves i forbindelse med opgravning af jord fra en ejendom som flyttes til en ny ejendom.

Inden jorden graves op skal du undersøge:

Tjek om kommunen har et jordregulativ, der skal følges.
Det kan derfor være en god ide at starte med at undersøge jordens historik og foretage analyser.

Flytning af jord bort fra en ejendom

Al jordflytning skal anmeldes til kommunen i hht. Jordflytningsbekendtgørelsen.

Nogle kommuner anvender JordWeb eller Geoenviron, mens andre har et elektronisk skema, der skal udfyldes. På den enkelte kommunes hjemmeside kan man finde oplysninger om, hvordan de gerne vil have jorden anmeldt.

Kortlagte grunde - V1 og V2

Undersøg om ejendommen er kortlagt på Vidensniveau 1 (V1) på baggrund af mistanke om forurening på lokaliteten eller på Vidensniveau 2 (V2), hvis der er konstateret forurening. Det er Regionen som er myndighed for kortlægning. Se kortlagte arealer

Hvis ejendommen er kortlagt, kræver al jordarbejder og jordhåndtering en tilladelse fra kommunen, inden der igangsættes byggeri eller anlægsarbejder på grunden. Dette fremgår af Jordforureningslovens § 8.

Hvis ejendommen ikke er kortlagt, men at man under gravearbejder finder forurening, skal arbejdet stoppes. Kommunen skal herefter give en tilladelse til det videre arbejde efter § 8. Det kan derfor være en god ide at starte med at undersøge jordens historik og foretage analyser, selvom ejendommen ikke er kortlagt.

Jordarbejde på kortlagt ejendom

Hvis der skal foretages jordarbejder en kortlagt grund, skal der som udgangspunkt fremsendes en §8-ansøgning til kommunen, hvori der skal beskrives hvorledes jorden tænkes håndteret. I §8-tilladelsen vil kommunen (og regionen) skrive deres krav til jordhåndteringen.

Som udgangspunkt skal der foreligge en analyse pr. 30 tons fyldjord der skal håndteres på en kortlagt grund, samt en ren prøve pr. 50 m2 af overfladen af de intakte aflejringer. Hvis det drejer sig om store mængder, fra en område med ensartet historik kan myndighederne måske acceptere nedsat analysefrekvens.

Vær opmærksom på, at det kan tage op til 3 måneder fra sagen er fuldt belyst til, at tilladelsen kan gives. Det skyldes blandt andet, at § 8 tilladelsen skal i høring hos Regionen, som har 4 uger til at give høringssvar. Ved store byggeprojekter eller i tilfælde af komplekse forureningen kan sagsbehandlingen tage længere tid.

Indbygning af lettere forurenet jord - miljøbeskyttelseslovens §19

Hvis projektet kan udgøre en risiko for forurening af jord og grundvand, men ikke er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (som vedrører miljøgodkendelser af forurenende virksomhed) eller af genanvendelsesbekendtgørelsen, kan projektet kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19 (som vedrører beskyttelse af jord og grundvand). Ansøgningen skal beskrive projektet, jordens forureningsgrad, opgravningssted, stedets historik, analyser samt indeholde en risikovurdering overfor jord og grundvand.

Et eksempel på projekt: Opfyld af en udgravning med lettere forurenet jord efter fjernelse af fx fundamenter/kælderopfyld/hulopfyld efter fjernelse af jordforurening mm.

Genanvendelsesbekendtgørelsen

Hvis projektet ikke er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, kan det i stedet for være omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen omfatter jord og bygge/anlægsaffald som kun er forurenet med tungmetaller.

Projektet skal anmeldes og opfylde kravene der er angivet i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Eksempel på et projekt, der er omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen kunne være: Tungmetalforurenet jord til bygge- og anlægsarbejder

Miljøbeskyttelseslovens §33 (kapitel 5) - anlæg som kræver en miljøgodkendelse

Når du har et jordprojekt, skal du vurdere, om projektet er omfattet af miljøbeskyttelsesloven. En Støjvold er fx en listevirksomhed som reguleres efter §33 i miljøbeskyttelsesloven – et anlæg som nyttiggør ikke-farligt affald. Al overskudsjord fra et byggeprojekt, som man flytter væk fra ejendommen, er at betragte som affald.

Nedenfor opridses, hvilke ting du skal vurderer i forhold til dit jordprojekt (i nævnte rækkefølge).

Kræver projektet en miljøgodkendelse?

Tjek godkendelsesbekendtgørelsen (LINK) for nedenstående tre virksomhedsbeskrivelser.

• K206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald.
• K212: Mellemlager eller omlastning for ikke farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller der mellemlagres i mere end 4 containere. Dette kan være mellemlager eller jordhotel.
• K201: Farligt affald: Anlæg, der nyttiggør jord som klassificeres som farligt affald efter affaldsbekendtgørelsen.

Jord som modtages fra andres projekter er affald, HVIS jorden ikke kan anvendes i umiddelbar forlængelse af opgravningen, og HVIS den evt. mellemlagres på ubestemt tid. Projekter som modtager udefrakommende jord kan f.eks. være støjvolde, mellemlagre for jord, jordhoteller, diger, bygge/anlægsarbejder.  

Jord som modtages fra andres projekter er ikke affald, HVIS jordproducenten allerede på opgravningstidspunktet har en aftager af den uforarbejdede jord og HVIS jorden kun oplagres i en kort tidsbestemt periode inden den tages i anvendelse.  

Krav til ansøgning: Ansøgningen skal opfylde krav jf. Godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår.

NB: I visse tilfælde kan betegnelsen projektjord anvendes (i stedet for betegnelsen overskudsjord), nemlig når jord fra et projekt kan anvendes til nyttige formål indenfor projektet eller i et andet projekt. Dermed er jorden ikke i overskud (og ikke affald).

Planloven / VVM-screening

Anlæg til bortskaffelse af affald skal vvm-screenes jf. Planlovens regler (LINK). Dette gælder uanset, om jorden er forurenet eller ren, da der blot skal være tale om affald. Al overskudsjord fra byggeprojekter er affald. Afgørelsen skal foreligge før der kan meddeles godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsens bilag 2 punkt 12b) anlæg til bortskaffelse af affald: Kontakt den kommune, hvor jorden skal nyttiggøres, og få deres vurdering af, om projektet kan betragtes som et anlæg.

Byggesag: Ændring af terrænhøjder er reguleret af Byggelovningen. Hvis projektet giver anledning til ændring af terræn så kontakt byggesagsafdelingen i den kommune, hvor jorden skal nyttiggøres.

Regionen: Regionen skal høres, hvis projektet fordyrer offentlig indsat, eller projekter udløser kortlægning af ejendommen.

Hvis jorden er forurenet kan projektet medfører, at ejendommen bliver kortlagt af regionen efterfølgende.

Genanvendelse af slagger

Hvis man skal undersøge muligheden for genanvendelse af slagger, skal man bruge ”Slagge- og genanvendelsesbekendtgørelsen.

For et jordparti på op til 5000 tons slagge, skal der udtages 50 delprøver på hver 2 kg, som sammenblandes til 1 prøve (100 kg) som så analyseres. Prøven deles i to - en faststofanalyser og en eluatanalyse.

Såfremt der er udført de ovennævnte undersøgelser af slaggerne, og koncentrationerne ligger under kriterierne, kan slagger anvendes til fx bærelag under asfaltbelægninger eller lign.

Vær opmærksom på, at myndighederne sandsynligvis vil forureningskortlægge (V2) arealer, hvor der er udlagt slagger.

Fuldmagt fra ejer

Nogle tilladelser kræver fuldmagt fra ejeren af grunden. Dette gør sig gældende ved følgende tilladelser:

• §33 Tilladelse meddeles til driftherren
• §19 meddeles til grundejer
• §8 meddeles til grundejer

Miljøgodkendelser

Når du har et jordprojekt, skal du vurdere, om projektet er omfattet af miljøbeskyttelsesloven. En Støjvold er fx en listevirksomhed som reguleres efter §33 i miljøbeskyttelsesloven – et anlæg som nyttiggør ikke-farligt affald. Overskudsjord indikerer, jorden er i overskud og at indehaveren af den grund skiller sig af med den. På den baggrund anses jorden som affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. En plads, hvor der sorteres eller stabiliseres jord, kan ligeledes være reguleret efter Miljøbeskyttelsesloven.   

Det væsentlige er for at projektet skal reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven er om jorden er affald eller ej.  

Nedenfor opridses, hvilke ting du skal vurdere i forhold til dit jordprojekt (i nævnte rækkefølge).  

Tjek godkendelsesbekendtgørelsen (søg efter Godkendelsesbekendtgørelsen på Retsinformation.dk) for nedenstående tre virksomhedsbeskrivelser.  

• K206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald.  

• K212: Mellemlager eller omlastning for ikke farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller der mellemlagres i mere end 4 containere. Dette kan være mellemlager(ressourceplads) eller jordhotel.  

• K201: Farligt affald: Anlæg, der nyttiggør jord som klassificeres som farligt affald efter Restproduktbekendtgørelsen (søg efter Restproduktbekendtgørelsen på Retsinformation.dk).  

Krav til ansøgning: Ansøgningen skal opfylde krav jf. Godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår.  

Find inspiration i miljøgodkendelser til nyttiggørelse af jord som affald på Digital Miljøadministration.   

Forside - Digital MiljøAdministration  

Der ligger mange miljøgodkendelser og det kan derfor være en god ide at søge efter anlæg K206, K212 eller K201. Vejledning til at søge:  

Vælg:  

Søg virksomheder/Søgemuligheder/Vælg fane Virksomhed/Vælg Aktiviteter/Fremsøg fx K206/Tryk Søg.  

Herefter kan man se ”Vis resultater”. Da der ligger mange miljøgodkendelser kan det være en ide at sætte et datofilter på så fx de nyeste afgørelser om K206 vises. Dette gøres under ”Offentliggørelser”. OBS på at søgeresultatet ikke kun er K206. Der kan efterfølgende sorteres på ”Hovedaktivitet”. Dog vær opmærksom på, at K206 nogle gange gives som en biaktivitet. 

Vælg virksomhed, tryk ”Vis”, under ”Afgørelser” find Miljøgodkendelse og tryk ”Vis”. Der er kun krav om, at Miljøgodkendelser efter oktober 2017 skal være tilgængelige.