I mange projekter kan du som rådgiver skabe mulighed for at anvende den jord der bliver gravet op.
Hvis du kan overbevise din bygherre om at jorden kan anvendes på samme matrikel eller et andet sted i nærheden, kan bygherren spare mange penge ved ikke at skulle bortskaffe jord, køre lange afstande med jorden og evt. købe ny jord.
Hvis man kan undgå at afgrave blød bund eller geotekniske uegnet jord kan der være penge at spare, f.eks. ved ændret placering af byggefelt. Alternativt kan jordens geotekniske egenskaber optimeres (f.eks. ved kalkstabilisering) så den kan genindbygges.
Det er således muligt at skåne miljøet, spare på ressourcerne, få en grøn profil – og samtidig spare penge.
I cases nedenfor er der en lang række eksempler på sager, hvor det er lykkedes at opnå alle disse fordele ved at være lidt på forkant med jordhåndteringen.
Hvad søger du?
Anvendte begreber (ordliste)
Værktøjer
-
Jura ved jordhåndtering i fjernvarmeprojekter (Codex advokater 2024)
Miljøretlige rammer for etablering af midlertidige og permanente pladser til jordoplag. Målgruppe: bygherrens projektleder og kommunal sagsbehandler
-
Vejledning - Jorden rundt (Roskilde Kommune 2024)
En vejledning til bygherrer om cirkulær jordhåndtering
Rapporter
-
Kalkstabilisering af vejkassen (Vejregelrådet m.fl. 2024)
Beskriver forsøg med kalkstabiliseret jord og hvordan kalkstabiliseret jord kan anvendes som bundsikring
-
Retningslinjer for håndtering af jord (Vejdirektoratet, 2021)
Retningslinjer for jordhåndtering i vejprojekter. Nyttig i mange andre projekter. Dok. 20/12577-14