Myndighed

Myndighederne er en meget vigtig brik i indsatsen for hensigtsmæssig jordhåndtering, herunder genindbygning og anvendelse af jord, både i den daglige administration, og når det lykkes at blive involveret tidligt i planlægningen. Som myndighed har du mulighed for at skabe kontakt - både mellem projekter i kommunen og til projekter i andre kommuner - og til at inspirere bygherrer til en mere cirkulær og bæredygtig jordhåndtering. Du kan medvirke til en nem og smidig sagsbehandling, og give lovgivningsmæssig vejledning på projekter, hvor det ønskes at genindbygge og anvende jord.

Myndighederne kan være med til at minimere risici og usikkerheder for bygherrer og entreprenører ved at komme tidligt ind i sagsbehandlingen, og allerede her sikre, at jordprøver udtages repræsentativt og at jordhåndteringsplanen lever op til de krav, der måtte ligge i lovgivningen. Myndighederne har dermed også en vigtig rolle i projektets tidsplaner. Det kræver selvfølgelig, at man som myndighed involveres i rette tid, så myndigheden kan rejse de spørgsmål, der evt. kan skabe problemer og forsinkelser i anlægsarbejdets udførselsfase (f.eks. relevante godkendelser mv.)

Jordhåndtering, genindbygning og anvendelse af jord skal følge gældende lovgivning, og myndighederne kan tilskynde til en cirkulær og bæredygtig tilgang til jordhåndtering (svarende den tilgang der er til affald - som i dag typisk opfattes som en ressource).

Tommelfingerregler

For jordhåndtering gælder nogle generelle tommelfingerregler:

Reducér – forsøg grundlæggende at opfordre projektudviklere mfl. til at skabe jordbalance i projekter og til at lave en gennemarbejdet jordhåndteringsplan med sigte på at minimere mængderne af opgravet jord i bygge- og anlægsarbejder

Genindbyg og anvend jord lokalt (hvis frembringelse af jord ikke helt kan undgås). Hjælp gerne med at finde lokale projekter, som eventuelt kan modtage jord, hvis det ikke er muligt at bruge al jorden i eget projekt. Gør opmærksom på muligheder for at forbedre jordens geotekniske egenskaber, f.eks. ved kalkstabilisering som kan åbne nye muligheder for genindbygning i f.eks. veje eller P-arealer.

Bortskaf så lidt som muligt – der vil næsten altid være jord, som ikke kan genindbygges eller anvendes i projektet – enten som følge af forureningsgraden eller fordi der blot blev mere jord end oprindeligt planlagt - dette kan bortkøres til en godkendt jordmodtager.

Enhver reduktion i mængderne af opgravet jord og etablering af muligheder for mellemoplag og overblik over kommende anlægsprojekter, der både kan generere og modtage jord, vil have positive indvirkninger på det omkringliggende samfund.

En myndigheds strategiske tilgang til cirkulær og bæredygtig håndtering af jord kan skabe positiv vækst i kommunen ved at forbedre mulighederne for projektudviklere, bygherrer og entreprenører. Derudover kan øget fokus på cirkulær jordhåndtering medvirke til bedre trafiksikkerhed og styrke kommunens miljøprofil.

Myndigheden kan blandt andet:

1. Have fokus på den strategiske planlægning for cirkulær jordhåndtering både i kommunen og gennem samarbejde med nabokommuner.
2. Udarbejde en jordstrategi, evt. på grundlag af prognoser for forventet fremtidig produktion af opgravet jord.
3. Hjælpe til at øge forståelsen for cirkulær jordhåndtering, når der drøftes forskellige muligheder for anvendelse af jord.
4. Understrege vigtigheden af en gennemarbejdet jordhåndteringsplan.
5. Gennem en tidlig involvering hjælpe med at sikre, at tidsplaner for myndighedsarbejde for de enkelte projekter synliggøres og nemmere kan gennemskues af de involverede parter.
6. Medvirke til en smidig proces, når et projekt udvikles hen over anlægsfasen.
7. Være åben for og medvirke til en mere udbredt anvendelse af forædlingsteknikker.
8. Opsamle og dele viden om mulighederne for anvendelse af jord.

Jordstrategier

Jordstrategier kan være en god måde at omsætte FN verdensmål til konkret indsatser med fokus på klima, forbrug af ressourcer og råstoffer, samt produktion af affald og ikke mindst vidensdeling.

Flere kommuner og forsyningsvirksomheder har udarbejdet strategier og mål for jordhåndtering, bl.a. ved brug af et Roadmap, som på en meget enkel måde kan skabe overblik over indsatser (på tværs af afdelinger) som skal medvirke til at opfylde strategiske mål. I mange kommuner ses jordstrategier som et mindre tandhjul i kommunens overordnede planer, f.eks. i klimaplanen.

Nedenfor ses et eksempel på et Roadmap med strategiske mål for jordhåndtering i en kommune. Roadmap er et excel-ark som frit kan benyttes og tilpasses til den enkelte organisation.  

Download Roadmap her og tilpas det til netop din organisation. 

Jordprognoser

Mange kommuner har fået udarbejdet prognoser for forventet produktion af jord i bygge- og anlægsarbejder. Det kan være nyttigt som grundlag for en kommunal jordstrategi, fordi der med prognosen skabes et overblik over forventede jordmængder, samt hvor og hvornår jorden kan forventes produceret som følge af byudvikling, bygge- og anlægsarbejder, infrastrukturprojekter osv. Se eksempler på jordprognoser her

Jordhåndtering i den kommunale planlægning

I projektet CityLoops er der udviklet værktøjer og retningslinjer / guidelines som kan være til inspiration for en overordnet, kommunal tilgang til håndtering af jord, se f.eks. Retningslinjer for cirkulær jordhåndtering - Byudvikling samt bygge-og anlægsarbejder

Eksempler og cases

I flere kommuner har man i lokalplanerne indtænkt håndtering af opgravet jord f.eks. i forbindelse med Favrholm bydel i Hillerød og i den nye by Vinge ved Frederikssund, hvor myndighederne driver en positiv udvikling i måden at tænke jorden ind som en ressource og tilskynder til genindbygning og lokal anvendelse.

Gladsaxe kommune har udviklet en række værktøjer og skabeloner, som letter sagsbehandlingen i forbindelse med genindbygning af opgravet jord. Disse kan bruges som inspiration.